fredsplan.dk


Go to content

Analyser


Analyse december 2011:


Mærkningsordning for produkter fra de illegale israelske bosættelser - FAQ


Hvad går en mærkningsordning ud på?
Forslaget om en mærkningsordning går ud på, at produkter fremstillet i de israelske bosættelser f.eks. mærkes som "Made in illegal Israeli Settlements in the Westbank". Produkter fremstillet i Israel - indenfor 67-grænsen - mærkes fortsat med "Made in Israel". Disse varer er fritaget for told, jvf. EUs associeringsaftale. Produkter fremstillet i palæstinensiske virksomheder på Vestbredden og i Gaza er ligeledes omfattet af en aftale mellem Selvstyret og EU og nyder samme fordele som produkter fremstillet inde i Israel. Forslaget omtalt i det følgende omhandler altså kun produkter fra de israelske bosættelser.


Hvilke interesser har forbrugerne i en sådan mærkningsordning?

Forbrugerne har en klar interesse i at vide, hvor varerne er produceret. Det må antages, at rigtig mange forbrugere gerne vil købe såvel israelske som palæstinensiske varer. Ligeledes forekommer det sandsynligt, at de fleste forbrugere vil fravælge bosætterprodukter. En effektiv mærkning af bosætterprodukter gør det også muligt for forbrugerne at fravælge disse varer.

Er der juridisk grundlag for at skelne mellem varer fra Israel og fra bosættelserne?
Som det fremgår EU-Domstolens afgørelse af 25. februar 2010, er varer produceret på de israelske besatte områder på Vestbredden ikke omfattet af EU's associeringsaftale med Israel. Det er dermed slået fast, at produkter fra de besatte områder ikke nyder toldfritagelse ved import til EU:
http://www.eu-oplysningen.dk/upload/application/pdf/81c4cb5d/2010note-24.pdf
Mærkning af varernes oprindelse burde derfor i sagens natur være reglen snarere end undtagelsen.

Har Israel interesse i en mærkningsordning?

Det burde være i Israels interesse, at forpligtelserne i EU's associeringsaftale med Israel overholdes af alle parter. I den forbindelse må det siges at være en ret uheldig praksis, at de israelske myndigheder har vist sig uvillige til at besvare henvendelser vedrørende varernes oprindelse, herunder om de er produceret i de israelske bosættelser. Hermed undergraver Israel jo selv den aftale, der er af stor betydning for landets økonomi og som kan bringes i fare, hvis Israel fortsat ikke er behjælpelig med at angive varernes oprindelse.

Skader en mærkningsordning palæstinensernes egen eksport?
Der er indgået en særlig aftale mellem Det palæstinensiske Selvstyre og EU, der giver varerne, som de eksporterer, toldfrihed:
http://ec.europa.eu/trade/creating-opportunities/bilateral-relations/countries/palestine/
Uanset hvordan de palæstinensiske produkter eksporteres, må det sikres, at der også er klar mærkning af disse produkter, således at forbrugerne kan se, at de er produceret i Selvstyret. Mærkningsordningen vil være positiv for den palæstinensiske økonomi.

Vil en mærkningsordning skade de palæstinensere, der arbejder i bosættelserne?
Det forholder sig således, at Det palæstinensiske Selvstyres premierminister Fayyad har opfordret palæstinenserne (og resten af verden) til at boykotte bosætterprodukter - så det er altså heller ikke sådan, at Selvstyret ønsker at beskytte produktionen i bosættelserne. Det gælder uanset, at boykotten kan betyde øget ledighed for palæstinensiske arbejdere. Det er Selvstyrets plan at booste sin egen økonomiske udvikling og dermed opsuge ledig arbejdskraft: http://imeu.net/news/article0018212.shtml

Er det muligt i praksis at skelne mellem produkter fra Israel og bosætter-produkter?

En lang række produkter, der aktuelt forhandles i Danmark som israelske er reelt produceret i bosættelserne. Det gælder f.eks. nogle vine og noget kosmetik. Et eksempel på en liste over bosættervarer udarbejdet i USA ses her:
http://www.meretzusa.org/boycott-these-settlement-products-sold-us
Selvom det er positivt, at NGOerne kan levere oplysninger om, hvilke varer der er produceret i bosættelserne, bør man opfordre EU til at opbygge passende ekspertise med henblik på at bistå medlemslandene med at sikre korrekt mærkning.

Hvem har p.t. ansvaret for mærkning af bosætterprodukterne?

Da bosættelserne ikke er omfattet af EU-aftaler, er det alene op til medlemslandene at sikre mærkning. Det betyder i praksis, at området er rent "wild west", og det er op til de enkelte landes eksempelvis fødevaremyndigheder at sikre mærkning - i praksis en meget vanskelig opgave. Det er derfor helt nødvendigt at EU går aktivt ind i sagen. Dog er det rent faktisk muligt for de nationale myndigheder at foretage sig noget, mens vi venter på en EU-beslutning. Den danske regering bør derfor både arbejde på en EU-løsning og et selvstændigt dansk inititiv, således at de danske myndigheder allerede nu går ind og sikrer en mærkning i det omfang, det er muligt.

Vil en mærkningsordning skade borgerne og økonomien i Israel?
Nej egentlig ikke - en mærkningsordning vil være en fordel for den helt igennem lovlige produktion, der foregår i Israel, fordi forbrugerne kan have tillid til, at det virkelig er israelske varer, de køber - ikke bosætterprodukter. Desuden vil en række firmaer der nu er lokaliseret på Vestbredden antagelig flytte til Israel for at få del i EU-handels-begunstigelserne. Det vil altså være en fordel for vækst og beskæftigelse i Israel.

Er en mærkningsordning afprøvet nogle steder i verden?
Ja - i Storbritannien har den tidligere Labour-regering indført en mærkningsordning:
http://www.guardian.co.uk/world/2009/dec/10/guidance-labelling-food-israeli-settlements
Ordningen har dog ikke mødt nogen forståelse fra israelsk side, hvilket må tilskrives at nationalistiske højrekræfter står temmelig stærkt i Israel p.t.

Er kravet om en mærkningsordning udtryk for antisemitisme?
Nej - det er på ingen måde tilfældet. "Boykot Israel"-kampagnen i Danmark har tidligere kunnet beskyldes for at ligne en antisemitisk kampagne, fordi man tidligere koncentrerede sine boykot-bestræbelser imod den jødisk-ejede Tiger-kæde. Formålet med mærkningsordningen er at bidrage til sober forbrugeroplysning og sikre, at de mange forbrugere som gerne vil købe såvel israelske som palæstinensiske varer kan gøre det med samvittigheden i orden. Der er intet antisemitisk i det.

Vil en mærkningsordning styrke den israelske højrefløj?
Nej det kan man ikke sige. Den israelske befolkning vil kunne forstå, at dette ikke er en handling, der har til formål at skade Israel. Et flertal af israelere støtter 2-statsløsningen og rigtig mange israelere er trætte af bosætterne. Da man ryddede de ulovlige israelske bosættelser i Gaza, foregik det stort set fredeligt på trods af trusler fra bosætterne om det modsatte. En mærkningsordning vil bidrage til, at israelerne ønsker at afvikle bosættelserne på Vestbredden. Derimod bidrager "Boykot Israel"-kampagnen til at styrke højrefløjen i Israel, fordi den får israelerne til at føle sig isolerede og søge trøst i de nationalistiske partiers budskaber.

Vil en mærkningsordning have betydning sikkerhedsforholdene i regionen?
En mærkningsordning vil på ingen måde påvirke sikkerhedsforholdene i regionen på en negativ måde. Tværtimod vil det være en fordel for sikkerheden både for Israel og Palæstina, at der gennemføres en effektiv mærkningsordning. Først og fremmest skabes der i fremtiden sikkerhed for Israel gennem en endelig fredsaftale med palæstinenserne og de arabiske lande. Bosættelserne og Israels fortsatte byggeri er en hindring for en sådan en aftale. Altså er det besættelsen og bosættelserne, der gør, at Israel mangler sikkerhed. På den palæstinensiske side er det også først og fremmest besættelsen, bosættelserne og en manglende fredsaftale, der skaber usikkerhed. Derudover er de vanskelige økonomiske forhold for palæstinenserne både på Vestbredden og i Gaza en medvirkende årsag til usikkerhed for den palæstinensiske befolkning. En mærkningsordning og ikke mindst en effektiv boykot af produkter fra bosættelserne vil kunne være med til at skabe den økonomiske fremgang forpalæstinenserne, der også vil kunne bane vejen for fredelig politisk løsning af konflikten.



fredsplan.dk december 2011




Back to content | Back to main menu